Usikker på, hvad trepartsaftalen om lønløft betyder for dig? Her er svarene

Trepartsresultatet har sikret offentligt ansatte pædagoger på fuldtid et varigt lønløft på 1.800 kroner ekstra om måneden inklusive pension fra 2026.

Aftalen har resulteret i en lang række spørgsmål fra pædagogerne. Hvem gælder lønløftet for? Hvor meget får deltidsansatte? Og hvad sker der med seniordagene?

Børn&Unge har samlet pædagogernes spørgsmål og fundet svar på dem.

Hvornår får jeg egentlig pengene?

Det skal formelt aftales ved OK24. Men faktum er, at der er afsat 600 kroner om måneden i hele 2024, 900 kroner om måneden i hele 2025, og 1.800 kroner om måneden i hele 2026, og videre frem. Så hvis den første lønstigning ikke kommer allerede 1. januar 2024, så vil du få beløbet med tilbagevirkende kraft, når overenskomsten er indgået.

Eller sagt på en anden måde: En fuldtidsansat får 7.200 kroner ekstra om året i 2024, 10.800 kroner ekstra i 2025 og 21.600 ekstra om året i 2026 og hvert år frem.

Hvad betyder min ugentlige arbejdstid for størrelsen af mit lønløft?

Alle offentligt ansatte på pædagogoverenskomsten får del i lønløftet, men beløbet tilpasses arbejdstiden. Eksempelvis vil en pædagog, som arbejder 30 timer om ugen, få omkring 1.460 kroner ekstra hver måned.

For at give et billede, af hvor stor betydning, lønløftet får over et helt arbejdsliv, har BUPL lavet følgende regneeksempler:

•    En 30-årig pædagog, der arbejder 37 timer om ugen frem til pædagogen er 69 år, vil få 839.000 kroner mere i bruttoløn som følge af trepartsaftalen.
Med en ugentlig arbejdstid på 30 timer vil pædagogen få 680.000 kroner mere.

•    En 40-årig pædagog med 37 timers arbejdsuge vil få 623.000 kroner mere i bruttoløn. 
Med en ugentlig arbejdstid på 30 timer vil pædagogen få 505.000 kroner mere.

•    En 50-årig pædagog med 37 timers arbejdsuge vil få 407.000 kroner mere i bruttoløn. 
Med en ugentlig arbejdstid på 30 timer, vil pædagogen få 330.000 kroner mere.

•    En 60-årig pædagog med 37 timers arbejdsuge vil få 169.000 kroner mere i bruttoløn. 
Med en ugentlig arbejdstid på 30 timer vil pædagogen få 137.000 kroner mere.

Er der ikke risiko for, at lønløftet bliver ædt op af inflationen?

Nej, for lønløftet kommer til at følge Finansministeriets såkaldte pris- og lønindeks. Det betyder – lidt forsimplet sagt - at når inflationen gennem årene fører til generelle løn- og prisstigninger i samfundet, så stiger pædagogernes lønløft også tilsvarende.

Jeg er født efter 1967. Hvorfor skal jeg have udskudt mine seniordage? 

Det var et ufravigeligt krav fra regeringen, at seniordagene skulle indekseres – altså følge med den stigende folkepensionsalder.

Til gengæld har fagbevægelsen fået en garanti for, at man fremover altid vil få adgang til seniordage i 10 år, før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det giver en fremtidssikring, hvor lønmodtagerne ikke kan blive mødt af nye krav om forringelser af seniordagene ved kommende overenskomster.

Samtidig fik fagbevægelsen med accepten af indekseringen af seniordagene sikret, at lønløftet er fuldt indfaset allerede i 2026 i stedet for i 2030.

Trepartsaftalen ændrer heller ikke på antallet af årlige seniordage, som pædagogerne må afholde. Det vil fortsat være fem om året.

Hvor meget koster udskydelsen af seniordage så?

For en fuldtidsansat pædagog har de fem årlige seniordage en økonomisk værdi af cirka 9.500 kroner.

På nuværende tidspunkt har alle offentligt ansatte pædagoger født efter 1967 fået udskudt et enkelt års seniordage.

Folketinget skal i 2025 beslutte, om folkepensionsalderen skal stige yderligere i 2040 og 2045. Hvis det sker, vil seniordagene træde i kraft 10 år før den nye folkepensionsalder.

Den samlede værdi af udskudte seniordage vil dog stadig være mange gange lavere end den ekstra indtægt som følge af trepartens lønløft. Denne ekstra indtægt er som nævnt eksempelvis 839.000 kroner for en 30-årig pædagog på fuldtid og 623.000 kroner for en 40-årig på fuldtid.

Skal institutionerne selv finansiere den stigende pædagogløn?

Nej, lønløftet finansieres via ekstra penge, der bliver udmøntet af regeringen. Så hverken kommuner eller institutioner skal finansiere lønløftet af egen lomme.

Er pædagoger ansat i private eller selvejende institutioner omfattet af lønløftet?

Pædagogstillinger i selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med en kommune, er omfattet af lønløftet.
Det samme er offentligt ansatte pædagoger på overenskomsten for særlige stillinger og PFF-overenskomsten. 

Pædagogstillinger i private institutioner er ikke omfattet af lønløftet. Disse pædagogstillinger berøres dog heller ikke af eventuelle ændringer af seniordage som følge af treparten. Disse pædagoger får fortsat ret til seniordage, når de fylder 58 år.

Hvad vil BUPL så gøre for at skaffe privatansatte pædagoger mere i løn?

Kravet om højere løn til privatansatte pædagoger skal rejses over for de private arbejdsgivere, og det vil BUPL gøre ved overenskomstforhandlingerne.

BUPL forventer, at lønløftet til offentligt ansatte pædagoger vil få en afsmittende effekt for pædagoger ansat i private daginstitutioner, der har overenskomst med BUPL, da det også er i de private arbejdsgiveres interesse at kunne tiltrække og fastholde pædagoger.

Hvad betyder trepartsaftalen for mig som leder?

Lederne har også udsigt til et lønløft, og til hurtigere at få styrket deres mulighed for at rekruttere pædagoger. Det kan du læse meget mere om her: Lønløft på vej: Sådan mærker lederne ny trepartsaftale

Jeg har hørt, at socialpædagogernes løn stiger med 2.500 kroner om måneden. Hvorfor stiger vores løn så kun med 1.800 kroner om måneden?

Socialpædagogerne får med trepartsaftalen præcis den samme grundlønstigning som pædagogerne - og i samme tempo. En fuldtidsansat socialpædagog med samme arbejdstider som en pædagog ansat på BUPL-overenskomst, vil også få et lønløft på 1.800 kroner.

Trepartsaftalen har dog afsat en pulje penge til de socialpædagoger, der tager vagter på skæve arbejdstider. Når de to puljer lægges sammen, og der udregnes et gennemsnit, så bliver det 2.500 kroner. Men det er altså ikke ensbetydende med, at alle socialpædagoger får 2.500 kroner ekstra.

Det har hele tiden været sagt, at trepartsaftalen er adskilt fra overenskomstforhandlingerne. Hvorfor gælder det så ikke alligevel? 

Pædagogerne får lønløftet uafhængigt af overenskomstforhandlingerne i 2024. Undervejs i forhandlingerne har regeringen dog krævet, at pengene fra trepartsaftalen kun ville blive givet, hvis fagbevægelsen gik med til en såkaldt ’sammenkædning’ ved fremtidige overenskomstforhandlinger – altså at man fremover kun kunne strejke, hvis et flertal af de offentlige lønmodtagere nedstemte deres overenskomst.

Det afviste fagbevægelsen, og efter forhandlinger er resultatet blevet, sammenkædningen kun sker i 2024. Dette har været afgørende for BUPL.

Betyder det så, at BUPL har frataget medlemmerne muligheden for at stemme nej og strejke, hvis de er utilfredse med resultatet ved OK24?

Medlemmerne kan stadig stemme nej til overenskomstresultatet i 2024. Men det er rigtigt, at sammenkædningen i 2024 medfører, at pædagogerne ved OK24 ikke kan gå i konflikt alene, og at det i 2024 først udløser en konflikt, hvis et samlet flertal på det kommunale og regionale område stemmer nej.

Til gengæld vil arbejdsgiverne så stå med en storkonflikt, hvilket ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler næppe er noget, som arbejdsgiverne ønsker sig:

”Hvis det bliver et fælles nej, står arbejdsgiverne med håret i postkassen. Det tror jeg dog ikke bliver tilfældet, da vi som samlet fællesskab har store muligheder for at gå ud af OK24 med et resultat, vi kan være stolte af, nemlig en toårig overenskomst, hvor vi stiller krav om lønstigninger, der ligner det, de private fik i foråret, nemlig 9-10 procent lønstigninger,” siger hun til Børn&Unge.